Persondatapolitik

Senest opdateret: 5/10/26

Generelt

Velkommen til Anna Studios.

Hos Anna Studios passer vi godt på dine personoplysninger. I denne politik kan du læse, hvilke oplysninger vi behandler om dig, når du besøger vores hjemmeside, opretter dig som kunde, køber adgang til vores danseklasser eller bruger vores online danseundervisning — og hvilke rettigheder du har.

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger?

Anna Studios, CVR 43232444, er dataansvarlig for de behandlinger, der beskrives i denne politik. Har du spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, eller vil du gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os her: 

Anna Studios
Adresse: Slusevej 30 M, 2300 København S
Tlf: 24 42 82 05
Web: www.annastudios.dk

Når du besøger vores hjemmeside

Når du besøger annastudios.dk, registrerer vores hostingleverandør automatisk tekniske oplysninger som din IP-adresse, browsertype og tidspunktet for dit besøg. Det sker af hensyn til sikkerheden og driften af hjemmesiden, og oplysningerne slettes efter kort tid. Behandlingen sker på grundlag af vores berettigede interesse i at drive en sikker og velfungerende hjemmeside (art. 6, stk. 1, litra f).

Hjemmesiden anvender desuden cookies — små tekstfiler, der bl.a. bruges til statistik og markedsføring. Cookies, der ikke er nødvendige for hjemmesidens drift, sættes kun med dit samtykke, som du giver via cookiebanneret.

Du kan altid se hvilke cookies vi anvender og redigere dit samtykke via det lille ikon nederst til venstre på vores side.

Når du opretter dig og booker danseklasser

Når du opretter en profil i vores kundeportal og køber medlemskab, klippekort eller enkelttimer, behandler vi dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer og din fødselsdato samt oplysninger om dine køb, bookinger og fremmøde. Din fødselsdato skal vi bruge for at afregne moms korrekt.

Behandlingen sker for at kunne levere det, du har købt — administrere din profil, dine bookinger og din plads på holdene (art. 6, stk. 1, litra b) — og for at overholde vores pligter efter skatte- og bogføringslovgivningen (art. 6, stk. 1, litra c). Ventelister og holdkapacitet administrerer vi på grundlag af vores berettigede interesse i en velfungerende holdplanlægning (art. 6, stk. 1, litra f).

Betaler du med kort, håndteres selve betalingen af en betalingsudbyder, der er godkendt til sikker korthåndtering. Vi ser og gemmer ikke dine fulde kortoplysninger.

Vi opbevarer din profil, så længe du er kunde hos os, og sletter hvis du har været inaktiv i 3 år eller hvis du beder os om at slette den.

Når du bruger vores online danseundervisning

Køber du adgang til vores online danseundervisning, opretter du en konto på vores streamingplatform. Her behandler vi dit navn, din e-mailadresse, dine abonnements- og betalingsoplysninger samt oplysninger om dit forbrug, fx hvilke videoer du har set. Behandlingen sker for at kunne levere den undervisning, du har købt (art. 6, stk. 1, litra b). Betalinger håndteres også her af godkendte betalingsudbydere, og vi gemmer ikke dine kortoplysninger.

Leverandøren af vores streamingplatform er etableret i USA, og dine kontooplysninger kan derfor blive behandlet uden for EU/EØS. Overførslen sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, som forpligter leverandøren til at beskytte dine oplysninger på et niveau, der svarer til reglerne i EU. Du kan få nærmere oplysninger om overførselsgrundlaget — og en kopi af bestemmelserne — ved at kontakte os.

Vi opbevarer din konto, så længe dit abonnement er aktivt, og sletter den, hvis du har været inaktiv i 3 år eller hvis du beder os om at slette den.

Videoer, billeder og udtalelser

Vi optager nogle gange video i vores danseklasser til brug på hjemmesiden, sociale medier og i annoncer. Du bliver altid tydeligt informeret, inden vi optager, og det er helt frivilligt, om du vil være med — vi filmer kun i den ene halvdel af salen, og du kan frit stille dig i den anden. Deltager du i optagelsen, behandler vi videoen på grundlag af dit samtykke (art. 6, stk. 1, litra a).

Det samme gælder, hvis du giver os en udtalelse med navn og billede til hjemmesiden. Vi viser videoer og udtalelser i højst 3 år, hvorefter de fjernes fra vores kanaler.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage — det kræver bare en besked til os pr. e-mail eller i studiet. Så fjerner vi videoen, billedet eller udtalelsen fra vores hjemmeside, vores egne profiler på sociale medier og vores aktive annoncer hurtigst muligt. Tilbagetrækningen ændrer ikke ved lovligheden af den visning, der er sket, mens samtykket var gyldigt.

Når du skriver til os

Kontakter du os pr. e-mail, telefon eller via vores profiler på sociale medier — fx med spørgsmål eller ændringer af dit medlemskab — behandler vi dit navn, dine kontaktoplysninger og indholdet af din henvendelse. Det sker på grundlag af vores berettigede interesse i at kunne besvare dig (art. 6, stk. 1, litra f) og, hvor henvendelsen vedrører dit kundeforhold, for at opfylde aftalen med dig (art. 6, stk. 1, litra b). Vi rydder løbende op i vores henvendelser og gemmer kun korrespondance med dokumentationsværdi.

Vær opmærksom på, at de sociale medier selv er ansvarlige for deres egen behandling af dine oplysninger på platformene — fx din profil og platformens annoncevisning. Det kan du læse mere om i det enkelte medies egen privatlivspolitik.

Hvem deler vi dine oplysninger med?

Vi bruger et mindre antal professionelle leverandører, der behandler oplysninger på vores vegne som databehandlere — det gælder leverandørerne af vores bookingsystem og kundeportal, vores streamingplatform, hosting af hjemmeside og e-mail, opbevaring af dokumenter samt vores regnskabssystem og eksterne regnskabsbureau. Alle databehandlere er underlagt en databehandleraftale og må kun behandle dine oplysninger efter vores instruks.

Derudover kan dine oplysninger blive delt med betalingsudbydere i forbindelse med dine køb og med offentlige myndigheder, fx skattemyndighederne, hvor lovgivningen kræver det. Disse modtagere er selvstændigt ansvarlige for deres behandling.

Behandles dine oplysninger undtagelsesvis uden for EU/EØS — fx hos leverandøren af vores streamingplatform eller ved dokumentopbevaring — sker det kun på et gyldigt overførselsgrundlag som EU-U.S. Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Dine rettigheder

Som registreret har du følgende rettigheder:

  • Du kan få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og få en kopi af dem (art. 15).
  • Du kan få rettet oplysninger, der er forkerte (art. 16).
  • Du kan i visse tilfælde få slettet dine oplysninger, før vores almindelige frister udløber (art. 17).
  • Du kan i visse tilfælde få begrænset behandlingen af dine oplysninger (art. 18).
  • Du kan i visse tilfælde få udleveret dine oplysninger i et maskinlæsbart format eller få dem overført til en anden leverandør (art. 20).
  • Du kan gøre indsigelse mod behandlinger, der sker på grundlag af vores berettigede interesse — og altid mod direkte markedsføring (art. 21).
  • Hviler en behandling på dit samtykke, kan du til enhver tid trække samtykket tilbage.

Henvendelser vedrørende dine rettigheder kan sendes til Anna Christine Nielsen.

Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine data, kan du kontakte Datatilsynet: www.datatilsynet.dk.

Opdatering af politik​

Denne politik opdateres løbende for at sikre overensstemmelse med lovgivningen. Dato for seneste opdatering fremgår øverst på denne side.